Referat fra ekstraordinært forældrebestyrelsesmøde den 20.02.2007
Tilstede : Da referenten først blev udpeget under mødet og ikke har styr på alle navnene i bestyrelsen, kan dette punkt ikke udfyldes.
Godkendelse af referat
Der er ingen bemærkninger til sidste referat, hvorfor dette godkendes
Britt orienterer
Britt har modtaget en mail før jul omhandlende den fremtidige registrering i Børne- og Ungeudvalget samt …..
Materialet sendes rundt til alle i bestyrelsen og anmodes om at sende bemærkninger senest søndag den 25.02.2007
Vedr. Børnehuset Perlen
Ifølge forlydende fra Børne- og skoleudvalget er planen at en ny institution for Perlen skal være færdigopført pr. 01.05.2008. Dette betyder at Perlen senest skal være ude den 01.07.2007. Det kunne se ud som om – men det er endnu ikke vedtaget – at institutionen skal flytte over i ”Nordlyset” (Teglmosevej, Albertslund).
Pr. 01.07.2007 har Britt beregnet at der vil være 62 børnehavebørn samt 25 vuggestuebørn, der skal flyttes.
”Nordlyset” er en eksisterende institution, der har været brugt som midlertidig inst. Den er normeret til 72 børn. Britt vil forsøge at sikre at Perlen i udflytningsperioden ikke tilføres flere børn ellers vil det ikke være muligt for alle at opholde sig i ”Nordlyset” og vil kunne betyde at børnene fra Perlen spredes ud i flere institutioner.
Hvis ”Nordlyset” bliver løsningen vil der blive arrangeret daglig transport til og fra Diget og ”Nordlyset”.
Da ”Nordlyset” er mindre end Perlen vil Britt undersøge om det vil være muligt at leje en bus i udflytningsåret, således at der kan arrangeres ture for børnene.
Personalegruppen ønsker at blive sammen og de tilstedeværende forældrebestyrelsesmedlemmer støtter dette, idet nogle forældre vil have problemer med at bringe og hente i tilfælde af at de har børn spredt over to forskellige institutioner. Derudover vil børnene have bedst af at være i samme institution, således at de ikke både skal præsenteres for nye lokaler, men også andre pædagoger. Derfor anbefaler forældrebestyrelsen at acceptere ”Nordlyset” på trods af den mindre plads
Det besluttes at forældrebestyrelsen sender en skrivelse til kommunaldirektøren samt kopi til forvaltningschefen, udvalgsformanden og lederen for daginstitutionsområdet. Af denne skrivelse vil fremgå bestyrelsens utilfredshed med manglende information, krav om mundtlig orientering til alle forældre samt plan for udflytning o.lign. Charlotte vil udfærdige denne skrivelse.
Afslutningsvis vil Britt forsøge om det vil blive muligt at se ”Nordlyset” for at danne sig et indtryk af stedet.
Personalesituationen
Jannie, der startede den 16.02.07, havde en gammel arbejdsskade og stoppede samme dag, på grund af den omtalte skade
Malene (Rødt Hus) har sagt op. Hun vil arbejde med autistiske børn.
Mette som i vuggestuen nu overtager Malenes stilling
Vicky starter i vuggestuen
Dorrit er langtidssygemeldt
Fotograferingen
Ud af de 95 spørgeskemaer er der kommet 18 retur, hvorfor det er svært at lave en samlet konklusion på arrangementet.
Bestyrelsen vender nødvendigheden af endnu et arrangement til jul og det besluttes at der fremover vil blive lavet gruppebilleder og at de forældre der ønsker portrætbilleder, selv må sørge for dette, uden for Perlens regi.